Diego Armando Maradona
Historisk er der ganske få der har sat så meget præg på VM historien som Maradona. Kulminationen skete i VM i Mexico i 1986, hvor han næsten ene mand bar Argentina til verdensmesterskabet.
Mod England scorede Maradona to mål, som begge er gået over i fodboldhistorien. Den ene med Guds hånd og den anden af en helt anden verden. Se det legendariske mål her, hvor Maradona starter med ryggen med Peter Shiltons mål og dribler udenom hele den stolte nation.
VM i Spanien 1982
Personligt startede mit livs kærlighed til fodbold i 1982, da der var VM i Spanien. Maradona blev vist ud efter brasilianerne havde taget sig kærligt af ham.
Brasilien stillede med det bedste hold der aldrig er blevet verdensmestre, med den hvide Pele Zico, Eder og verdens medste back Junior i spidsen. Brasilien endte med at ryge ud til Italien i en fantastisk semifinale, hvor Paolo Rossi scorede hattrick.
Som en af de få, så holdt jeg med Vesttyskland og specielt Karl Heinz Rummenigge, som var anføre for Bayern München, og som jeg før VM havde set lave et saksespark på overlæggeren i Europacuppen for mesterhold.
Tyskerne sneg sig til finalen med blandt andet en forfærdelig kamp mod Østrig, hvor begge hold stoppede med at spille fodbold ved 1-0 til tyskerne, da begge hold dermed var kvalificerede til at gå videre fra mellemrunden.
I semifinalen mødte Vesttyskland Frankrig og vandt efter en fantastisk semifinale, som dels er kendt for et forrygende comback og dels er kendt for at tyskernes målmand slagtede en franskmand, så han ikke kom til at spille mere fodbold det år.
Tjek lige Stielike - den mand var ikke skabt til at tage straffespark. |